Gruppeforløb for unge

Kurset er skabt til at ændre tankegangen, for unge der tvivler på sig selv, har svært ved at finde den "rette hylde" på arbejdsmarkedet, ikke er kommet i gang med en uddannelse, eller som i det hele taget har en følelse af at være gået i stå.

En forudsætning for deltagelse er et oprigtigt ønske om, at finde sin egen vej i forhold til at have et arbejde. Den unge skal være indstillet på at møde stabilt, være åben overfor nye ideer og have viljen til at tage ansvar for sit eget liv.

Forløbet er bygget op på en måde der udfordrer den enkeltes mindset, og byder et på et alternativ til selvdestruktive tanker, tvivl og mindreværd.

Kurset løber over 3 uger, med fremmøde alle hverdage. Det er målrettet til gradvist at udvikle den unges selvværd, og skabe øget klarhed i forhold til at finde sin egen arbejdsidentitet.  

Undervisningsdagene er af 6 timers varighed pr. gang. Herudover vil der være hjemmeopgaver, øvelser og materiale til inspiration. De unge får derved oplevelsen af at være i en kontinuerlig og seriøs proces.

Hvilke borgere henvender forløbet sig til?

·      Alle unge der trænger til at udvikle sig personligt for at blive klar til arbejdsmarkedet.

·      Alle unge der har svært ved at finde sin egen vej og vælge uddannelse.

·      Alle unge der har problemer med selvværd og identitet.

·      Alle unge der gerne vil have et bedre liv, og er klar til at deltage ansvarligt og stabilt i en udviklingsproces.

·      Alle unge der har brug for hjælp, til at opdage, opleve og udvikle sine evner og ressourcer.

Kort sagt alle der har brug for et nyt perspektiv og en ny begyndelse.

Forløbet kommer til at bestå af :

·      Undervisning 5 dage om ugen af 6 timers varighed - fysisk fremmøde.

·      Øvelser på et niveau, hvor alle kan være med.

·      Hjemmeopgaver i form af øvelser og letlæselig litteratur.

·      Personlig 1:1 sparring og støtte i processen, i forhold til arbejdsidentitet og hjælp til at tænke ud af boksen. 


Overskrifterne på de temaer vi kommer igennem de 3 uger er  

·      Alle har en historie, hvad du gør med den, er dit valg.

·      Selvom du har haft en svær fortid, kan du godt få en god fremtid.

·      Tro på dig selv - sådan højner du dit selvværd.

·      Tag ansvar og kom i kontakt med din power.

·      Sådan får du bedre vaner.

·      Accepter dine følelser og gå igennem svære tider, uden at gå i stå.

·      Du er, hvad du tænker om dig selv - lær at vælge dine tanker.

·      Se læring i dine udfordringer og kom videre.

·      Find dit unikke potentiale - alle har det!

·      Sæt personlige mål og følg dem.

·     Køreplan til fremtiden, hvad skal du nu, for at få et godt arbejdsliv?

·      Opsummering og evaluering. 

Efter de 3 uger bestræber vi os på at have de unge i relevant praktik, eller at have en plan for uddannelse. 

Efterværn

 Vi kan tilbyde individuel hjælp og støtte i den videre proces efter forløbet. Dette kan være i forhold til den konkrete handleplan, yderligere hjælp omkring praktik, aktiv jobsøgning eller hjælp til opstart af uddannelse. 

Det vil ligeledes være muligt, at tilkøbe individuelle samtaler med terapeutisk fokus undervejs, for de borgere der har brug for ekstra støtte i processen.  

Hvem og hvor?

Undervisningen bliver afholdt af teamet hos Rudolph & Øager. Dette foregår i vores hyggelige lokaler der ligger i naturskønne omgivelser i Lejre. Det er også muligt at booke os til at holde kurset i din kommune.